Bruusgaard, Kiøsterud & Co., Drammen

INTERESSENTSKAPSKONTRAKT

   Undertegnede Martin Bruusgaard, Bull Kiøsterud og Fredrik J. Kiøsterud ere blevne enige om under Firma Bruusgaard, Kiøsterud & Co., i fællesskab at drive en Rederi-, Befragtnings- og Commissions-forretning hersteds og have i den Anledning indgaaet følgende overenskomst:
     1.  Firmaet er fuldt ansvarlig.

2.    Enhver af os lader tilflyde Firmaet Bestyrelsen af de Fartøier som vi nu have eller bestyre, ligesom vi alle paa bedste Maade skulle sørge for at tilføie Firmaet Bestyrelsen af flere saadanne. I den Anledning er der derfor ogsaa dannet tvende nye Rederier til indkjøb af tvende større Skibe.

3.   Enhver af os er berettiget til at undertegne Firmaets Navn og har lige Stemme i Firmaets Anliggender, ligesom Firmaets Nettooverskud udenfor de respektive Skibsparter fordeles lige mellem os; dog maa ingen af os af dette Overskud udtage mere end kr. 2000 hver aarligt, idet Restoverskuddet bliver at tillægge Capitalen. Skibsparternes Overskud derimod fordeles selvfølgelig efter den Anpart enhver har i de respective Skibe og udbetales uden Indskrænkning.

4.      Firmaets navn maa ikke bruges udenfor Firmaets egne Forretninger, altsaa ei til Endossements i Interessenternes private Interesse. Foretagender af større Betydning maa kun ske med alle Parters Samtykke.

5.    Skulde nogen af Interessenterne ønske Firmaets Opløsning, men ei kan blive enige med de andre Interessenter om tiden og maaden for saadan Opløsning — idet der altid skal tages Hensyn til de Interessenters Interesse, der ikke ønske Opløsning, men som ville have Forretningen fortsat efterat den der ønsker at udtræde er udløst — eller Tvist mellem Interessen­terne forovrigt maatte opstaa, skal Afgjorelsen med bindende Virkning for alle Parter foregaa ved 3 Voldgiftsmænd, hvoraf hver Interessent vælger en og vælge disse 3 to andre, saa at Voldgiften kommer til at beståa af 5 Medlemmer.

6.   Nærværende Contract er oprettet in triplo, hvoraf enhver af os beholder et eksemplar.

Drammen den 28 December 1888

          M. Bruusgaard                  Bull Kiøsterud                   Fr. Kiøsterud

               (47 aar)                                                  (32 aar)                                      (27 aar)

Nr. 3 av kontrahentene var en sønn av Abraham Simers Kiøsterud. Ved vennskapelig overenskomst trådte han ut av firmaet i 1898.

Firmaet skulle altså være et disponentlirma, ikke selv eie skipene. Hvert skip skulle eies av et aksjeselskap, hvor innskuddskapitalen svarte til innkjøpsprisen og hvor aksjenes pålydende gjerne var en hundredel av prisen.

Det ble da å reise rundt ikke minst pr. sykkel med liste som disponentene med nærmeste familie og venner hadde toppet med sine andeler. Et eksempel på slik tegningsinnbydelse:

        Aktieindbydelse

til et firemastet Staalseilskib cirka 2400 Reg Tons Lasteevne 3800 Tons d.w. Aktiecapital circa £ 24.000 fordelte paa 100 Aktier.

Da vi efter nøiagtige paalidelige Oplysninger fra vore udenlandske Forretningsvenner ere fuldt forvissede om, at et Staalseilskib af ovennævnte Størrelse vil være en meget lønnende Forretning, ligesom ogsaa de fleste udenlandske Seilskibsrederier i de senere Aar mere og mere have gaaet over til disse, der paa sine Farter til enhver Tid kunne optage Concurrencen med Nutidens Dampskibe, tillade vi os herved at indbyde til Aktietegning paa et saadant. Skibet agtes særlig sat i Fart Europa-Vestkysten af Amerika eller Europa—Ostindien, hvilket Tur-Retur medtage et Tidsrum af cirka 10 Maaneder. Bruttofragt paa en saadan Reise vil være til en lav Fragtsats cirka £ 11.000 fra hvilke gaar i samtlige Udgifter 6.000.

Altsaa et Nettooverskud til Uddeling af £ 5.000 eller vel 20 %.
Et saadant Skib vil beholde sin første Classe i 30—40 Aar, saa Amortisation bliver meget liden. Aarlig Assurance i engelske Selskaber vil være mellem 4— 4,5 %, og godtgjøres i Havaritilfælde Alt uden nogetsomhelst Fradrag som i norske Selskaber.

Nærmere Meddelelser kunne faaes ved Henvendelse paa vort Kontor.

       Drammen den 26 April 1890 Bruusgaard, Kiøsterud & Co.

    Dette gjaldt «Breidablik». Der ble 38 aksjonærer. Kiøsterud-familien tegnet 26/100, Martin og Christian Bruusgaard 7/100 og skipperen 3/100. 64 andeler ble overtatt av 29 venner og bekjente.

Kapitalen ble kr. 400.000. Etter 5 års drift forliste skipet utenfor Delagoa Bay i Syd-Afrika. Forsikringssummen var kr. 310.000 og der var betalt i utbytte kr. 66.000.

Bruusgaard, Kiøsterud & Co. kom etter hvert til å disponere 27 seilskip. Det var stort sett de samme navn som gikk igjen på tegningslistene.

    Utbyttene var formodentlig ganske tilfredsstillende, men totalresultatet av seilskipsdriften var ikke så bra, og det var klart at man måtte «over til damp». Rederiet bestemte seg for det i 1894. Der var da allerede innkjøpt 18 dampskip til Drammen, på tilsammen 3800 tons.

I 1900 hadde rederiet ennu 14 seilskip og i 1905 4. De to siste: «Nordlyset» forliste i 1914, «Superior» ble solgt i 1915.

På det tidspunkt var der igjen blitt bruk for seilskip. Under krigen 1914—1918 fikk alt som kunne flyte store sjanser. Om Martin Bruusgaard i de første 15 årene av det nye århundrede virkelig følte at seilskipene skulle få en slik comeback vites ikke, men med rørende kjærlighet drev han med adskillig hell helt for egen regning fra 1894 til sin død i 1914 ialt 12 prektige seilskip, alle med navn som begynte med «M». I 1912 ble de samlet i et aksjeselskap, A/S Bruusgaard med sønnene Karl og Sigurd som medeiere. Også det rederiet gikk snart over til dampskip.

        Det var klart at flest mulig av Martin Henrik Bruusgaards sønner skulle tilsjøs. Den første, Johan Alexander, f. 21/11 1870, døde ombord i «Prins Leopold», bare 17 år gammel. Den neste, Karl, f. 11/5 1872, var først gårdbruker en tid, med eksamen fra Sem Landbruksskole, men gikk tilsjøs i 1895 og var fører 1900—1903, deretter reder i Drammen, fra 1914 disponent for A/S Bruusgaard. Nr. 3, Martin Henrik, f. 7/2 1876, var fører i tiden 1901—1903, deretter forretningsmann i U.S.A. Nr. 5, Alexander, f. 21/8 1878 var fører i tiden 1900—1913, deretter disponent for eget rederi i Drammen. Nr. 6 av sønnene, Sigurd, f. 13/2 1885 og nr. 7, Johan (Johnny), f. 31/5 1892 ble også redere i Drammen, Sigurd med egne skip og meddisponent i A/S Bruusgaard hvor også Johan begynte sin virksomhet men omkom under en seiltur i Drammensfjorden 23/6 1916.

       Fra tre til stål og fra vind til kull

De mindre treseilskip var vesentligst beskjeftiget i trelast- og kullfart på Nordsjø- og Østersjø-havner.

De større måtte over Atlanteren etter korn og kaffe. Canada var under sterk utvikling og trengte tonnasje. St. Lawrence-sesongen var kort, men det gjaldt å få gjort 2 turer over Atlanteren i sesongen og være på pletten så snart St. Lawrence åpnet om våren. Vinterturen gikk gjerne fra Halifax med pitchpine.

Det var slitsomme seilaser og sterk påkjenning for de mer eller mindre lettbygde treskip, særlig ble pitchpinebjelkene på dekk skjebnesvangre for mange av skipene. Det ble jevnlig havari og lekkasje med store reparasjoner eller i verste fall totalforlis.

Der seiltes også på Gulfen og Syd-Amerika. Kull fra U.K. ut og korn hjem. Fraktratene på Canada lå omkring 35/-, på Gulfen omkring 90/-, der ble lite igjen når assuranse, reparasjoner og mannskap var betalt.

De engelske rederne solgte sine treskip bl. a. til de norske og gikk selv over til jern- og stålskip, etterat skipsbyggerne hadde funnet frem til brukelig stål.

I begynnelsen av 1890-årene fulgte norske redere etter og kontraherte stålskip på 2 500 opp til 3800 tons ved engelske verfter. Det var farten mellom Europa og Amerikas vestkyst med kull ut og hvete tilbake som var fristende. Ratene lå på 25/- ut og 35/- hjem og skulle ha gitt god fortjeneste selv om skipene var dyre, omkring 100 kr. pr. dw. tonn. Men ratene falt til 17/- og 27/6, og det ble en vanskelig tid for den nye stolte tilvekst til Norges flåte. — Nye trades måtte forsøkes, Syd-Afrika og Australia. Lange reiser og ofte sent å komme gjennom de vindstille sonene.

   Men vinden var jo gratis, når den var der, mens kullene var dyre.

Man fikk snart erfaring for at vinden ikke var så helt gratis, især ikke når den øket til storm. Man måtte gjennom «Roaring Fourties» og «Furious Fifties», d.v.s. de mest stormfulle breddegrader i Syd-Atlanteren eller Pacific. Det kunne ta 2 måneder å krysse seg opp mot veststormene rundt Kap Horn. Seil blåste vekk, stenger og rær brakk, sjøene ødela utstyr og inventar. Assuransen ble dyr. Omkring 1900 var forlisprosenten for seilskip 8 %, for dampskip 3 %.

Det ble klart at de hvite seil ikke kunne konkurrere med de svarte kull.

        Dampskip

I 1894 kontrahertes hos John Redhead i Shields det første dampskip, et stålskip på 3150 dødvekt tonn for £ 20.625. Aksjekapitalen ble satt til kr. 380.000, fordelt på 100 aksjer a kr. 3.800.

Man gikk frem på samme måte som for seilskipene. Aksjonærenes antall ble 46, Kiøsterudfamilien var største aksjonær, så kom Bruusgaardfamilien. Blant dem som toppet listene var der nu kommet et nytt navn: O. Wikborg.

«Høvding» ble dette dampskip døpt. Siden har alle skip bygget for Bruusgaard, Kiøsterud fått navn med begynnelses-bokstav «H». Det er praktisk idet man i registrene får flåten noenlunde samlet istedenfor spredt utover i alfabetet.

«Høvding»s saga ble ikke lang, på sin annen reise strandet den utenfor Vladivostock og ble kondemnert.

Det merkelige hendte at det første dampskip som Bruusgaard, Kiøsteruds Dampskibsaktieselskab lot bygge, 7300 tonneren «Halvdan» også forliste på sin første reise etter stranding på Nova Scotia. Det inntrykk slike forlis i de dager gjorde på reder og assurandør hører med blant forfatterens barndomsminner.

          Fra ett-skipsrederier til flerskipsrederi

Bruusgaard Kiøsteruds Dampskibdaktieselskab stiftes.

Det hadde ingen større vanskeligheter vært med tegningen av kapitalen til de 15 dampskip som ble kontrahert omkring århundreskiftet. De engelske verftene bygget billig i slutten av 90-årene, og man behøvde ikke lete etter frakter. Øst-Asia var således et populært marked for skip av størrelse 2000—3000 tons. I 1901 hadde man fått erfaring for at disse skip burde være spesialbygget: Grunngående, stor maskinkraft, innredning for flest mulig rismarksarbeidere (coolies). «Haldis» og «Halvard» var de første spesialskip.

Det var mere betryggende for aksjonærene og en lettelse for disponentene å ha de mange skipsselskaper sammensluttet til ett, f. eks. ved forlis. Et representantskap ville kunne beslutte kjøp eller kontrahering, mens hver enkelt aksjonær måtte spørres i enkeltskipsselskapene. 3. mai 1909 fikk aksjonærene følgende sirkulære:

«Henholdende til vort Cirkulære af 24 April til Aktionærene i Dampskibsselskabene har den nedsatte Komite sammen med os nøiagtig gjennemgaaet og drøftet de forskjellige Regnskaber og øvrige Forhold og er efter bedste Skjøn enstemmig kommet til nedenfor anførte Værdier for en Sammenslutning av de 11 Dampskibe»:

Skipene hadde kostet: kr. 5.430.000
Tidligere samlet aksjekapital: 4.510.000
Avbetalte lån: Kr. 720.000
Gjenstående lån: Kr. 200.000
Differense mellem kredit og debet i regnskaper: 24.109
Ny aksjekapital (overtagelsespris): 3.730.000

         «Som vi fremholdt i vort Forslag af 20 Marts til Forandring af Dampskibenes Love, er vi absolut af den Opfatning, at en Sammenslutning af enkelte Dampskibe succesivt vil foregaa af Hensyn til Konkurrencen paa Fragtmarkedet og for at udvide Feltet for Fragtslutningerne, og blev jo dette Spørgsmaal behandlet og bekræftet paa det ifjor i Christiania afholdte skandinaviske Sjøfartsmøde. Ikke alene direkte i Dampskibsbedriftens Interesse er det af Betydenhed at faa et stort Aktieselskab istedetfor 11 mindre, men Aktionærerne vil faa en jevnere Fortjeneste tilligemed en bedre Markedskurs for Aktiene som et lettere omsætteligt Papir, ogsaa derved at der i det nye Selskab vil blive ca. 700 Aktionærer mot høist 200 i de enkelte Selskaber. Specielt ved Uheld og i nedadgaaende Tider paavirkes Aktiekursen betydelig mere i et mindre Selskab, hvilket bedst sees af Kursnoteringene paa de sammensluttede Selskaber sammenlignet med det enkelte.

Det eventuelle nye Selskabs Aktiekapital, om samtlige 11 Dampskibe sluttes sammen, skulde da blive Kr. 3.730.000 og er den samlede Debetbalance pr. 1ste Januar 1909 Kr. 224.108,05. Heri vil der dog blive enkelte Forandringer om enkelt Skib ikke bliver med, ved Forslaget nedenfor om Indlosning af Aktieandele etc. Da det enkelte Dampskibs Taxt er sat i Forhold til det andet, vil der ikke være Anledning til at forandre de ansatte Værdier, hvorfor Aktionærerne enten maa gaa med paa Sam-menslutningsforslaget i det enkelte Skib som det er, eller stemme imod samme. Skulde man ikke opnaa 2/3 Pluralitet i et enkelt af Dampskibsselskabene, bliver dette eller disse at udelukke fra Sammenslutningen, hvorved Aktiekapitalen og Gjælden blir at reducere med de Værdier, som dette enkelte Selskab har.

Saasnart vi fra Aktionærer representerende 2/3 Del af Aktiekapitalen i de forskjellige Selskaber har faaet Tilslutning til vort Forslag om Sammenslutning, agter vi efter Konference med Advokat Gustav Blom, Christiania, som den enkleste Maade at ordne Sagen paa at beramme Generalforsamling til Opløsning af de bestaaende Selskaber i Henhold til de nuværende Dampskibes Loves sidste Paragraf, idet Aktionærerne binder sig med sin Aktieinteresse til at gaa ind i det sammensluttede Selskab, og efter Salg og eventuelt Gjenkjøb konstitueres det nye Damp-skibsaktieselskab. Selvfølgelig kommer ingen Aktionær til at indbetale nogen ny Kapital i det nye Selskab, ligesom der ingen Opløsning bliver i de nuværende Dampskibsselskaber uden med Tilslutning til Sammenslutning for Øie. I den konstituerende Generalforsamling bliver der med Stemmeret som i det enkelte nuværende Aktieselskab at tage Bestemmelse om Navn, Love, Repræsentantskab, Terminer for Udbytte etc. for det nye Selskab.

De fremtidige Aktiebreve agtes efter Komiteens Forslag udfærdigede paa Kr. 500 og saaledes, at de Andele af Aktiebeløb for hver Aktionær ifølge Aktieprotokollene pr. 1/1 1909 som ikke er delelige med 500 bliver enten at udbetale vedkommende Aktionær i Contanter, eller Vedkommende kan om onskes indbetale det nødvendige til at faa en Aktie til. For Exempel, om en Aktionær nu eier en Aktie i «Hero» a 70 % og en i «Hugin» a 90 %, tilsammen Aktier for Kr. 1600 vil han faa 3 Aktiebreve a 500 Kr. og 100 Kr. i Contanter eller mod yderligere Indbetaling af 400 Kr. en Aktie til.

Aktiekapitalen bliver da at reducere med saa stort Beløb som disse Andele repræsenterer.

Behag godhedsfuldt sende os saa snart som mulig Deres Meddelelse om De tiltræder vort Forslag om Sammenslutning med Overforelse af Deres Aktieinteresse overensstemmende med dette Cirkulære, eller returner os godhedsfuldt, hvis De ikke kan fremmøde paa Generalforsamlingene, vedlagte Fuldmagt forsynet med Deres Underskrift.
Hvis nogle Aktionærer skulde ønske nærmere Forklaring om enkelte Punkter i vort Forslag, er vi selvfølgelig meget villige til at give alle fornødne Oplysninger.

Med Høiagtelse Bruusgaard, Kiosterud & Co.

          Undertegnede Komité, der af Generalforsamlingene i de af D/Herrer Bruusgaard, Kiøsterud & Co. disponerede Damp­skibe er opnævnte til at værdsette og taxere de ovenfor anførte Dampskibe, erklærer herved at vi har gjort dette efter bedste Skjøn og enstemmig er kommet til ovenfor nævnte Resultat, ligesom vi er fuldt enige i, at den af Disponentene foreslaaede Sammenslutning vil være af meget stor Betydenhed og til stor Fordel for saavel Dampskibsbedriften som for Aktionærene.

Christiania i Komitemøde den 29. April 1909.

           Jens J. Jebsen.   O. Wiborg.    G. Salvesen.    Chr. Eitrem.    N. A. Andersen.  

          M. Bruusgaard.    Bull Kiøsterud.

            Aksjeeierne var enige og de 11 dampskip dannet begynnelsen til det nye selskap, som holdt konstituerende generalforsamling

19. August 1909.

Aksjekapitalen ble kr. 3.500.000 fordelt på 7000 aksjer a kr. 500. I vedtektene er bestemt at firma Bruusgaard, Kiøsterud & Co. skal være disponenter (styre) for selskapet og at der skal være et representantskap på 3, senere 5 medlemmer.

Kilde: Boka Bruusgaard Kiøsterud & Co. 70 år ved Thorolf Wikborg
Oppdatert: 25.03.2012. S. Norheim.

Nicolai Andreas Bull Kiøsterud (1856-1938)

Martin Henrik Bruusgaard (1841-1914)

Hans Henrik Kiøsterud (1889-1965)

Einar Bruusgaard (1877-1958)

Rolf Rose Andersen (1904-1978)

Einar Bruusgaard jr. (1909-2001)t