Artikkel i Norges Handels og Sjøfartstidende 2. januar 1915.

«Instruks til styrmændene.»

 

Som interessert læser av Norges Handels og Sjøfartstidende ser jeg i nr. 236 (som jeg desværre ikke har mottat før nu), en opfordring til uttalelse som kaptein P. Edv. Arnesens forslag til instruks for styrmænd, opslaat i bestiklugaren, vistnok mest til forebyggelse av kollisioner og andre sjøulykker.
        Min uttalelse gaar ut paa, at av hensyn til styrmændene, bør saadan instruks absolut fraraades opslaat i bestiklugaren.
        Enhver nogenlunde dygtig styrmand med en smule selvrespekt, maatte jo komme til at føle sig i høi grad pinlig berørt, ved at ha en saadan plakat stirrende sig i ansigtet hver gang han kom ind i bestiklugaren, og tror jeg, at det i høi grad vilde forebygge det kollegiale og fortrolige forhold, som der tales og skrives saa meget om der skulde herske mellem fører og styrmænd, og som vist ogsaa er ganske rigtig.
        Hele instruksen tyder jo paa, at styrmændene maa ansees for at være meget indskrænket, aldeles uvidende om hvad deres pligter er, og aldeles blottet for alt der heter konduite.
Det synes næsten utænkelig, at folk der er tildelt styrmandspatent og for de flestes vedkommende ogsaa skibsførercertifikat, at de ikke skulde vite alt det kaptein Arnesen finder saa vigtig at indprente dem.
(Det mest bagvendte undtages!)
        Hvad kaptein Arnesen skriver om kurs, der gaar paa eller for nær land, vilde ikke det være langt mere fornuftig, sjømandsmæssig og under enhver omstændighet langt mere betryggende, om styrmanden først forandret kursen saaledes, at den gik klar av land, og saa siden underrettet kapteinen om hvorledes det sto til? Nr. 2. Kladdejournalen. Ja, hvor i gudernes navn skulde den være undtagen i bestiklugaren? Nr. 3. Findes der da nogen navigatør, som ikke undersøker deviation for den kurs han styrer, naar han har anledning til det? Nr. 4. Og hvem i alverden er det som efterse, at baade lossegreier og for øvrig en masse andre ting, der vedrører skib og last, at de er i orden undtagen styrmændene? Nr. 5. Styre av veien for sin egen skorstensrøk! Ja, den er virkelig morsom og kan godt stilles ved siden av de saakaldte skipperskrøner. Den har nogen likhet med den om fluen, som sat paa vognen og sa, nei se hvilken støvsky jeg kan gjøre. Saaledes kunde der godt, og med god grund, fortsættes at kritisere hver eneste en av kaptein (for at bruke et mildt uttryk) høist tvilsomme instrukser; men nok herom.
Mot hvad jeg her har skrevet kan jo anføres, at de friske har ikke lægedom behov, men de som har vondt! Allikevel vil jeg paasta, at saadan instruks vilde bli en torn i øiet paa enhver styrmand, og det er meget let forstaaelig. Nei, da er den gode gamle mundtlige ordre; snak til meg, hvis der er nogen ting iveien, fuldstændig god nok! Selvfølgelig speciel ordre for specielle tilfælder.


Santiago de Cuba, 7. dec. 1914.
Ole l. Olsen