Historikk: |
1864
Bygget som bark EMANUEL av
Jens Tellefsen, Fjære,
Grimstad for P. B. Einarsen m. fl., Grimstad.
1890 Solgt til J. E. Einarsen m. fl., Grimstad.
1895 J. E. Einarsen, Grimstad ble eneeier.
1906
Solgt til Rederiselskabet
Bark Emanuel (Carsten Christensen), Tønsberg.
1908 Solgt til Erling Lund, Kristiania.
1916 Solgt til A/S Lars Christensens Dampsag & Høvleri (Lars M.
Christensen), Tønsberg.
Stanset, satt i brann og senket 28/09 av den tyske ubåten U 49
(Kapitänleutnant Richard Hartmann), i posisjon 55.28N-00.10Ø, syd
for Firth of Forth, Scotland mens hun var på reise Tønsberg til West
Hartlepool, England med props. Kaptein Lars I. Olsen og mannskapet
forlot skipet i livbåten. De ble tatt om bord i U 49.
Neste dag ble alle unntatt kapteinen satt om bord i den norske DS
HAARFAGRE av Skien. Neste dag ble skonnerten NORNEN
av Fredrikstad senket og besetningen derfra tatt ombord i ubåten. Dagen
etter ble kapteinen fra EMANUEL sammen med besetningen fra
NORNEN, satt om bord i den norske DS HAARFAGRE av
Skien som med prisemannskap seilt til Borkum, Tyskland hvor de ankom
01/10. Her ble de overført til en tysk torpedojager som brakte dem til
Emden, Tyskland. |
|
Fra Sjøforklaringen:
Seilskib ’’Emanuel" (J. B. G. F.) av Tønsberg. Reg.ton br.: 246,
last: props,
ødelagt 28de september paa reise fra Tønsberg til West Hartlepool. Omkommet: ingen.
Aar 1916, den 9de oktober, avholdtes i generalkonsulatet i
Hamburg sjøforklaring i anledning av, at barkskib ,,Emanuel" av
Tønsberg, kaptein Lars I. Olsen, var blit stenket av en tysk
undervandsbaat i Nordsjøen den 28de september d. a.
Forretningen administrertes av generalkonsul Schanche, som
anførte, at paa grund av omstændigheterne lot det sig ikke gjøre at faa
tilkaldt bisiddere til sjøforklaringen.
Kaptein Olsen fremla fartøiets dagbok og bemandingsliste.
K1. 12 middag kom en tysk undervandsbaat op paa siden av skibet, gav
ordre at gaa i livbaaden med mandskabet og skibets papirer øieblikkelig.
Opfordringen blev saa hurtig som muligt udført. Efter at kommet ombord i
undervandsbaaden blev baaden atter sendt tilbage til skibet med 4 mand
og tysk officer, som satte skibet ibrand; fik intet reddet, siden blev
baaden optaget af undervandsbaaden og alle mand ombord i den.
Kapteinen oplyste, at „Emanuel" avgik fra Tønsberg den 20de
september 1916, bestemt til West Hartlepool med en ladning props.
Besætningen bestod foruten føreren av 7 mand, hvorav 3 var
nordmænd, 3 svensker og 1 danske.
I tilslutning til journalutdraget anførte kapteinen følgende:
Den 28de september kl. 12 middag, da fartøiet befandt sig paa
55° 28' N.B. og 0° 10' Ø.L., blev det praiet av en undervandsbaat, som
viste sig at være tysk og hvis chef ropte over til „Emanuel”, at
mandskapet skulde gaa i baatene og medta skibspapirerne og ro over til
undervandsbaaten. Ved ankomsten derombord overlevertes papirerne til
kommandanten, som — efter at ha gjennemset dem — erklærte, at han maatte
sætte ild paa „Emanuel“. En officer fra undervandsbaaten blev sat ombord
i „Emanuel" i dette fartøis livbaat, bemandet med 4 mand av sammes
besætning. Vedkommende officer hældte petroleum over fartøiet, satte ild
paa og vendte derefter tilbake til undervandsbaaten. Da der var høi sjø,
blev „Emanuel“s besæt- ning straks tat ombord i undervandsbaaten, og
livbaaten blev fastsurret paa undervandsbaatens dæk. Undervandsbaaten
opholdt sig derefter i flere timer i nærheten av „Emanuel“, som stadig
brændte, men som endnu ikke var sunket ved 4-tiden om ettermiddagen, da
undervandsbaaten dukket.
Næste dag, den 29de september, da undervandsbaaten atter kom op,
viste det sig, at livbaaten var blit ødelagt av sjøen, hvorfor „Emanuels
besætning maatte forbli ombord i undervandsbaaten. Om formiddagen den
29de september kapret samme undervandsbaat det norske dampskib
„Haarfagre“ av Skien, og „Emanuel"s besætning blev bragt ombord i
„Haarfagre" i dennes baat med undtagelse av kaptein Olsen, som forblev
ombord i undervandsbaaten efter ordre av dennes kommandant.
Om aftenen s. d. blev endvidere norsk skonnert „Nornen“ av
Fredrikstad opbragt og sænket av undervandsbaaten. „Nornen“s besætning
kom ombord i undervandsbaaten
og tilbragte natten der. Næste dag, den 30te september, blev kaptein
Olsen tillikemed „Nornen"s besætning sat ombord i „Haarfagre", som
deretter med prisemandskab ombord satte kurs for Borkum, hvor skibet
ankom søndag middag den 1ste oktober. Her blev begge seilskibes
besætninger overført til et tysk krigsskib (torpedojager), som samme dag
bragte dem til Emden.
I Emden blev de indlogert paa tyske krigsskibe og forblev der
til den 6te oktober om morgenen, da kapteinen og en del av besætningen
blev sendt med jernbane til Hamburg. Under opholdet i Emden hadde
kapteinen ikke faat anledning til at sætte sig i forbindelse med sit
rederi eller det norske konsulat. Under opholdet i Emden blev heller
ingen forklaring optat av de tyske myndigheter, hvorimot forklaring er
blit optat av priseretten i Hamburg den 7de ds.
Paa forespørsel tilfoiet kapteinen, at den undervandsbaat, som
sæuket „Emanuel“, antagelig var U 49.
Ved sænkningen mistet kapteinen og mandskapet sine effekter, da der ikke
blev git dem tid til at ta mere med sig end de klær, de var iført.
Kapteinen indleverte — som oven nævnt i generalkonsulatet
fartøiets journal og bemandingsliste og oplyste, at nationalitetsbeviset
blev efterladt ombord i „Emanuel", mens maalebrevet, konnossementet og
certepartiet paa forlangende blev overlevert til undervandsbaatens chef.
Oplæst og vedtat, hvorpaa kapteinen fratraadte.
Som 1ste vidne fremstod fartøiets styrmand Vilhelm Severin Riise, født
den 6te november 1853 i Bergen og hjemmehørende i Tønsberg. Vidnet.
hadde tidligere avlagt ed og kjendte saaledes denne handlings betydning.
Vidnet forklarte, at det befandt sig paa dækket av "Emanuel’’,
da denne den 28de september om middagen ca. 50 eng. mil fra den engelske
kyst blev praiet av en tysk undervandsbaat, hvis chef ropte over til
„Emanuel", at besætningen straks skulde forlate fartøiet og ro over til
undervandsbaaten. Denne ordre blev straks efterkominet, og man fik ikke
tid til at ta med sig andet end, hvad man var iført. Grunden til dette
hastværk var vistnok den, at undervandsbaatens chef var bange for, at
der skulde være engelske fartøier i nærheten.
Etterat „Emanuel"s kaptein hadde overlevert papirerne til
undervandsbaatens chef, fik vidnet ordre til sammen med bedstemand Lind
og matroserne Jonsson og Gjerstad at sætte en tysk officer ombord i
"Emanuel". Denne officer satte da ild paa „Emanuel". Vidnet saa
"Emanuel" brænde i flere timer, i hvilken tid undervandsbaaten opholdt
sig i nærheten, men saa ikke fartøiet synke.
Angaaende opholdet ombord i undervandsbaaten og i det kaprede
norske dampskib „Haarfagre“ samt i Emden forklarte vidnet sig i fuld
overensstemmelse med kaptein Olsen, tilføiende, at det var blit godt og
høflig behandlet saavel ombord i undervandsbaaten som i Emden og i
Hamburg.
Oplæst og vedtat, hvorpaa vidnet avtraadte.
Som 2det vidne fremstod bedstemand Gusten Eric Lind, født i Stockholm
den 21de april 1897 og hjemmehørende sammesteds. Vidnet hadde ikke
tidligere avlagt ed, hvorfor det blev meddelt forklaring om edens
betydning. Tilholdt at avgi en sandfærdig forklaring, uttalte vidnet
følgende:
Det befandt sig paa dækket den 28de september, da „Emanuel" blev
praiet av en undervandsbaat, som viste tysk flag og hvis chef spurte om
fartøiets bestemmelsessted og ladningens art. Da det blev svaret, at den
var lastet med træ og skulde til England, beordret undervandsbaatens
chef besætningen til straks at forlate fartøiet og ta papirerne med,
hvilken ordre blev øieblikkelig utført. Efterat de var kommet ombord i
undervandsbaaten, fik vidnet ordre til sammen med styrmand Riise og
matroserne Jønsson og Gjerstad at ro tilbake til „Emanuel" med en tysk
officer, som sammen med vidnet gik ombord. Officeren beordret vidnet til
at vise ham, hvor petroleumsbeholdningerne var, og til at være
behjælpelig med at sætte fartøiet ibrand; saasnart dette var utført,
vendte man tilbake til undervandsbaaten, som blev liggende i nogen timer
i nærheten av „Emanuel”.
Vidnet kan ikke oplyse noget om, hvorvidt „Emanuel“s kaptein
anmodet undervnndsbaatens chef om, at der maatte bli git folkene tid til
at redde sine effekter. Selv fik vidnet ikke reddet mere end hvad det
var iført, samt en dress og en gammel vinterfrak, hvilke saker det tok
med sig, da det sammen med den tyske officer var ombord for at sætte ild
paa „Emanuel”.
Angaaende hvad der senere passerte paa reisen til Emden og under
opholdet der og i Hamburg forklarte vidnet sig i fuld overensstemmelse
med kaptein Olsen.
Oplæst og vedtat.
Vidnerne blev derefter edfæstet paa foreskreven maate, hvorefter
forretningen sluttedes.
(t.) Herman Schanche. |
History in English: |
1864
Build as barque EMANUEL by
Jens Tellefsen, Fjære, Grimstad for P. B. Einarsen et.
al., Grimstad.
1890 Sold to
J. E. Einarsen et. al., Grimstad.
1895
J. E. Einarsen, Grimstad became sole owner.
1906
Sold
to
Rederiselskabet Bark Emanuel (Carsten Christensen),
Tønsberg.
1908 Sold to
Erling Lund, Kristiania.
1916
Sold to A/S Lars Christensens Dampsag & Høvleri (Lars M. Christensen),
Tønsberg.
Captured, put on fire and sunk 28/09 by the German submarine U 49
(Kapitänleutnant Richard Hartmann), in position 55.28N-00.10E,
South of Firth of Forth, Scotland whilst on a voyage from Tønsberg to
West Hartlepool, England with pitprops. The master, Lars I. Olsen and
crew abandoned in the lifeboat. They were taken onboard in U 49.
The next day all exept the master transferred to the Norwegian SS
HAARFAGRE of Skien. The Norwegian schooner NORNEN
of Fredrikstad was sunk the next day and all crew taken onboard the
submaine. The master of EMANUEL were together with the crew from
NORNEN transferred to the Norwegian SS HAARFAGRE
of Skien which with prize crew sailed to Borkum, Germany where they
arrived 01/10. Here were they transferred to a German destroyer and
taken to Emden, Germany. |