|
D/S „Ravn“ (M. B. S.
F.) av Kristiania.
Reg.ton br.: 1260, last: Amonium nitrat, ødelagt 29de september paa
reise fra Skien til Archangel. Omkommet: 10 mand.
Aar 1916 den 24de oktober holdtes sjøret for Kristiania i
byrettens lokale i justis-bygningen under ledelse av assessor Lie med de
opnævnte sjøretsmedlemmer, skibsreder Krøger og skibsfører Rasmussen.
Hvor da blev foretat sak nr. 370/1916.
Sjøforklaring for d/s „Ravn“ i anledning av at skibet er sænket
av tysk U-baat ved Murmanskysten.
Skibsinspektøren tilstede.
Journalutdrag for d/s „Ravn“ av Kristiania, reise
Skien—Archangel. Sænket 29de september 7 miles av Kildin Island utenfor
Murmanskysten.
D/S „Ravn“ paa reise fra Skien til Archangel med en ladning
Amonium Nitrat. Anløp Honningsvaag, hvor vi kvitterte lodsen, avgik fra
Honningsvaag 28/9
kl. 6 fmd. Reisen forløp heldig til den 29/9
kl. 6 fmd. da vi blev stoppet av en tysk undervandsbaat ca. 7 kvm. av
Kildin. Kapteinen og 2den styrmand hadde vakt. Styrmand blev varslet av
kapteinen kl. 5½ at her var U-baat. Vi blev stoppet av et varselskud, og
maskinen blev straks stoppet. U-baaten kom nærmere med signal oppe, om
at vi skulde sende baat. B.b. livbaat blev laaret hvori gik kaptein
Andresen, 2den styrmand C. Andersen og matroserne Oskar Olsen, Johny
Wulff og Arthur Pedersen, de rodde bort til U-baaten, var borte ca. 20
minutter, kom saa igjen og ropte, at vi maa komme os i baatene før de
begynder at skyte. Med engang laarte vi st.b. livbaat hvori gik de
øvrige av besætningen med undtagelse av 1ste maskinist Nilsen, som gik i
b.b. baat efter at denne var kommet tilbake fra U-baaten. Styrmanden
ropte til kapteinen og spurte om denne ikke vilde ta nogen fler folk i
baaten, men han ropte tilbake at vi maa gaa i baaten før de begynder at
skyte. Styrmand tok kartet og kastet til kapteinen, saa maatte han løpe
forut paa fordækket, og hoppet fra rækken og over i baaten, vi var 11
mand ialt i baaten. Baatene var godt utstyret, og godt istand. Veiret
var stygt, stor sjø, storm med svære sne- og hagelbyger. Baatene kom
snart fra hverandre. Vi kunde ikke se den anden baat mer, efterat
U-baaten begyndte at skyte, den avfyrte 4 skud, med noksaa lange
mellemrum.
„Ravn“ sank ganske langsomt, ca. 1 time var „Ravn“ forsvundet.
Undervandsbaaten var da ogsaa forsvundet. Vi rodde mot land alt hvad vi
orket, baaten var til stadighet halv av vand paa grund av det stygge
veir. Vi rækket land kl. 8 emd. og maatte da lande før det blev forsent.
Donkeymand Rolf Bretling fra Larvik, og fyrbøter Oskar Løfstrøm døde i
baaten av overanstrengelse og frost, de døde ca. ½ time før vi landet.
Vi fik alle iland men paa grund av at vi var daarlig i benene og
forfrosne saa man ikke kunde gaa, kunde man ikke komme deri fra.
Vi maatte overnatte paa stranden i kulde og sne, igjennemvaate
alle mand.
I løpet av natten var de døde som vi hadde lagt op paa berget tat ut av
sjøen. Ommorgenen kl. 6 maatte vi avsted for at faa fat paa folk, Vi var
alle ganske forkommet av frost.
Kok Frits Eriksen døde da vi skulde til at gaa, kullemper Aksel
Lagerkvist døde en stund før vi gik derfra. Vi ankom til Teriberkøi fyr
kl. 11 fmd.
Her blev vi godt mottat, fik mat og tørre klær paa. Myndigheterne
blev varslet og politi og to mand kom fra Teriberka. Styrmand med 4 mand
fulgte disse for at finde de døde. Vi fandt de døde, la de til rette, de
to som døde i baaten tok sjøen ut fra berget igjen, de fandt vi i
fjæren, vi la disse til rette op paa land. De døde blev avhentet den
3/10
av myndigheterne og blev midlertidig begravet i en grav som blev gravet
paa kirkegaarden, graven blev dækket med seil da de ikke skulde
ordentlig begraves før myndigheterne har set paa likene. Der blev sat
igang at lete efter den anden baat, hvori kapteinen og de 5 mand var i
men ingenting kunde findes.
Vi avreiste fra Teriberka med norsk bjergningsdamper "Nidaros"
som kom for at hente os 13/10
ankom til Vardø 16/10.
Ankom til Kristiania 22/10.
Kristiania, 23de oktober 1916.
Johan Brandal, 1ste styrmand. Wilhelm Pettersen, stuvert.
Even Martin Evensen,
2den maskinist.
Utdraget
sammenholdtes med journalen og viste sig overensstemmende med denne.
Fremstod som 1ste vidne Johan Bernhard Brandal, 34 aar gammel,
1ste styrmand paa "Ravn“., bosat i Aalesund, blev forberedt til
vidnesbyrds avlæg og henholdt sig til journalutdraget, hvis indhold er
rigtig og forklarte i tilslutning dertil følgende:
Vidnet var tilkøis da U-baaten kom, men blev straks purret.
U-baaten, førte tysk orlogsflag men vidnet saa ikke at den hadde nummer
eller merke, den var antagelig 180 à 200 fot lang. Da kapteinen og de
andre som var med over til U-baaten, kom tilbake, fik hverken vidnet
eller nogen av de andre ombord anledning til at snakke med dem om hvad
der var foregaat ombord i U-baaten. Der var vest-nordvestlig storm ved
leiligheten. Veiret holdt sig uforandret indtil de kom tilland. Det var,
da baaten blev sat paa våndet, klart at det var forbundet med stor
livsfare saaledes at maatte forlate sit skib under de forhaandenværende
omstændigheter, og de var forberedt paa det værste.
Besætningen utgjorde 17 mand i det hele. Av dem som var med paa
st.b. livbaat omkom 4. De som var paa b.b. livbaat maa efter al
sandsynlighet alle være omkommet. Vidnet har ikke hørt noget om dem
siden tildragelsen. B.b.s livbaat fulgte en stund sammen med st.b.s
livbaat og syntes at ha samme kurs, men det varte ikke længe før baatene
kom fra hinanden. Det var nødvendig at holde baatene op mot vind og sjø
for ikke at bli indbragt. Da b.b. livbaat fra U-baaten kom tilbake til
„Ravn“ gik ingen av de ombordværende ombord igjen paa „Ravn“. Da baatene
forlot „Ravn“, rodde de straks bort for at søke at naa land. Der blev
ingen henvendelse gjort fra vidnets baat og til U-baaten om assistanse.
Vidnet gik ut fra, at saadan henvendelse var blit forsøkt av kapteinen
uten resultat. „Ravn“ førte norsk flag som forblev oppe den hele tid. De
norske farver var tydelig malt paa skibssiderne, da U-baaten kom saa
vidnet ogsaa et andet fartøi — et handelsfartøi saa det ut til — paa en
avstand av ca. 5 minutter længre ute. Vidnet saa ikke om det førte flag,
og vet ikke hvilken nationalitet det tilhørte. Det laa fra først av med
baugen vestover mot sjøen og svinget derpaa saaledes, at det kom til at
ligge med agterenden mot sjøen.
U-baaten som først hadde avfyrt et varselskud mot „Ravn“,
avfyrte under denne svingning et varselskud ogsaa mot det andet fartøi,
vidnet tænkte sig at det andet fartøi, da det svinget rundt, hadde til
hensigt at komme unda U-baaten, og at U-baaten. da den bemerket denne
manøvre, varslet det med sit skud med tanken paa at torpedere det, naar
„Ravn“ var ekspedert. Han hadde ikke set krigsfartøier paa veien fra
Honningvaag til det sted, hvor „Ravn“ blev sænket. Mens de rodde
tillands saa de derimot en russisk torpedobaat (torpedojager?) som de
ropte og viftet til, men de blev ikke bemerket av den. Før avgangen fra
Honningsvaag hadde man om bord i "Ravn" hørt at "Knut Hille" og et andet
norsk skib var blit sænket utenfor den norske kyst mellem Sletnæs og
Nordkyn.
Vidnet tilføiet at de, mens de rodde tillands, til stadighet sat
ved aarene alle undtagen en som styrte og en som holdt baaten læns, samt
en som sat forut og senere skiftet med de som rodde. Av dem som døde paa
baaten, sat den ene og rodde til han faldt død om; den anden blev ganske
fra seg selv, mens han sat og rodde; han blev derpaa avløst og straks
etter døde han. Roturen tillands varte i 13 timer. Det var en
forferdelig tur. Baaten var til stadighet halv av vand. Ofte var de
nærved at gi op. Vidnet holdt motet oppe hos de andre bedst mulig ved å
synge for dem, naar de var mest nedstemt. De hadde faat tilstrækkelig
proviant med.
„Ravn" var forsynt med 3 livbaater, en pram og en gig samt
livbøier og livbelter i forskriftsmæssig antal, alt i god stand. Vidnet
hadde været om bord i "Ravn" i 10 maaneder. I denne tid blev der i
almindelighet holdt en baatmanøvre en gang hver maaned. Ved disse
leiligheter blev livbaatene svunget ut i daviderne, men ikke sat på
vandet. Hele besætningen deltok i manøvren. Et par gange i vidnets tid
er livbaatene blit satt paa vandet utenom manøvrene for at man kunde
forvisse seg der var noget i veien med dem. Det viste sig at de var i
fuld orden. Sidste gang var i mai maaned d. a. Hvad aarsaken til at b.b.
livbaat er forsvundet har vidnet ingen mening on; han maa gaa ut fra, at
den var i fuld orden.
Oplæst og vedtat.
Fremstod som 2det vidne Even Martin Evensen, 33 aar gammel, var
2den maskinist på "Ravn", bosat i Strømmen, blev forberedt til
vidnesbyrds avlæg og henholdt sig til journalutdraget, hvis indhold er
rigtig og forklarte følgende: Det var sterk storm allerede da de rodde
fra "Ravn", og den øket senere. Stormen stod av land. Vidnet ansaa det
fra første stund av for forbundet med livsfare at forlate skibet under
de forhaanddenværende omstændigheter. Det viste sig ogsaa at det blev en
forfærdelig tur. De var flere gange fortvilelsen nær. Det faldt ikke
vidnet ind at det kunde nytte at be U-baaten om hjælp, f. eks. om at ta
deres baat paa slæp. Den laa og skjøt på "Ravn" og saa ut til ikke at
bry sig om dem.
Oplæst og vedtat.
Fremstod som 3dje vidne Wilhelm Gjertinius Pettersen, 36 aar
gammel, var stuert paa "Ravn", bosat i Solum, blev forberedt til
vidnesbyrds avlæg og henholdt sig til journalutdraget, hvis indhold er
rigtig og forklarte videre: Der var sterk storm, da de forlot skibet.
Vidnet skjønte fra første stund at det gjaldt livet. Da han kom
tillands, var han saa daarlig at han knapt kunde gaa. Senere er han
kommet sig godt, men han er ikke rigtig bra endnu.
Oplæst og vedtat.
Vidnerne edfæstedes. Sjøforklaringen sluttes. Retten hævet.
Herman Lie
A. Krøger. Ragnv. Rasmussen. |