Brev fra Kaptein Hjalmar Paulsen på Larvikskibet «Deodata», datert Preston 30. april 1896.

       
        Jeg kan nu underrette Dem at jeg endnu er i behold af livet og er endelig kommet frem hertil.
        Jeg maa antage at De havde opgivet haabet om at faa høre noget fra mig mere, dog maa jeg sige at jeg er kommet lykkelig frem med skib og gods og at vi alle er i behold af liv og helse.
        Dette er en reise som jeg sent vil glemme, og den haardeste jeg har været med at gjøre paa sjøen. Jeg finder det underligt selv at vi er i behold. Jeg har ogsaa mangen gang tenkt hvor blir det vi skal legge hende for godt. Det har dog skranglet ivei.
        Jeg gik ud fra Christiansand den 12. marts og snart efter gik vinden sydlig og SW og saa bar det nordenom. Den 17. marts var jeg under Fair Hill og den 1. april under Rona og saa drev vi af igjen Østover med storm paa storm fra vesten en ca. 2 a 300 minutter i et spell, saa dengang saa det ud til at vi skulde landet langt nord paa Norge.
        Saa omsider kom vi op under Buth of Lewiss den 15. april og saa atter storm af modvind og driving af igjen, saa De ser og kan tro vi har havt strid og har havt noget at bide paa. Gud alene ved hvad ondt jeg har gjort som jeg skal straffes saa haardt for. Jeg har mangengang syntes at mit hode vilde sprænges av bedrøvelse.
        De andre skib som gik sydom har havt pene reiser hører jeg og ligeledes «Nor» som havde lidt forsprang for mig nordom.
        Efter alt galt var det dog godt at jeg ikke mistede dette spring, men det var ogsaa paa nippen dertil.
        Den første dag vi kom tilsjøs fik vi et ordentlig slag paa snuden og det har gjennemgaaende holdt ved hele reisen.
        Jeg ved paa syven og sidst ikke hvad jeg skal tænke eller tro eller sige om vore uopholdelige uheld.
        Da vi kom ind idag fik vi en hel del lykønskninger for at vi var kommet frem og var i live. Modtageren av lasten kom ogsaa og var glad for at se os. Han sagde at han var den eneste i hele Preston som ei havde opgivet haabet at vi levede og sa at jeg skulde faa en hurtig expedition saa det kunde rette lidt paa det. Da skibet nu har gaat i 3 aar uden rengjøring i bund, maa det sandsynligvis være begroet og det kan ogsaa merkes paa seiladsen, saa det var nok bedst at vi fik gjort hende ren og bundsmørt her for ellers kommer jeg vel heller ikke frem til Amerika. Her er ikke tørdok, men ret udenfor docken findes en noksaa god banke som kan bruges. Jeg ønsker at høre Deres mening og ordre dertil.